Det er en surrealistisk morgen. Her sidder jeg med min omhyggeligt tilberedte cappucino, ristet rugbrød med lurpak og lagret danbo. Det føles helt rigtigt. Knasende rugbrød, blød ost, fløjlsblødt mælkeskum. Men det smager ikke af noget. Jeg kunne spise lillebrorost uden at ane det. Det er så syret. Og selvom jeg synes, det er lidt uhyggeligt, så har jeg også lige nu en mulighed for at undersøge, hvad jeg egentlig mærker, når jeg ikke smager en dyt.
Og det er lidt sjovt. I går spiste jeg et stykke chokolade. Følelsen af blødhed i munden, når chokoladen smelter. Følelsen af en chips, der knaser. Koldt vand versus kold mælk og kold øl. Varm te som bare smager som varmt vand urørt af teblade. Den mislykkede salsa, som ingen andre kunne lide, og som jeg bare skovlede ind. Følelsen i min mund var helt ok. Så lige siger jeg ikke, at det smager godt. Det føles bare godt.
Oplevelsen har fået mig til at reflektere over, hvordan jeg oplever virkeligheden sådan mere overordnet. Hvordan fungerer mine og andres “smagsløg” forskelligt her i livet?
Vi aner ikke, hvordan noget smager for andre mennesker. Hverken mad eller alt andet, vi har følelser for. Det jeg elsker og mærker dyb glæde ved i livet, og hvor der virkelig er smæk på følelser og farver for mig, er måske bare en mundfølelse for andre og ikke andet. Og det, jeg ikke synes om og har lyst til at spytte ud, fx regnskaber, er noget, som andre elsker. Der er faktisk nogen, som elsker det, som bare føles som varmt vand i en tekop for mig.
Jeg tror faktisk, at den her oplevelse vil give mig en dybere forståelse for mig selv og andre mennesker fremadrettet. Jeg har nu en kropslig oplevelse af at skrue op og ned for farverne. Det giver mig en kropslig oplevelse af det, jeg godt ved mentalt, nemlig at vi alle oplever verden igennem vores egne filtre – vores egen krop, følelser, tanker og forestillinger om verden – og at alle andre dermed også oplever verden på en anden måde end mig. Det er bare svært rigtigt at forstå det til bunds, når jeg nu kun har denne krop og dette sind at opleve med. Men nu – via denne her oplevelse – kan jeg lidt bedre forstå, at verden ser anderledes ud for andre mennesker. Så tak for det, corona. Og må jeg så ikke godt få mine smagsløg tilbage igen 🙂
Billede: Tak til: Pixabay, poedynchuk
