Spiritualitet

Har du en fornemmelse af, tro på eller vished om, at noget er større end dig? At du er forbundet til naturen, andre mennesker eller noget, som du måske definerer som guddommeligt? Så kan du trygt tage den del af dig selv med i terapi hos mig. Som en del af dig og den måde, du er menneske i verden på, giver det allermest mening at invitere det spirituelle med ind. Det kan være en kæmpe støtte i dit liv, hvis du tør omfavne det.

 

Jeg ved, at jeg er forbundet til verden, mennesker og det guddommelige på uforklarlige måder. Jeg mærker det, og jeg trækker på den forbindelse i mødet med dig. Jeg følger fx min intuition i den måde, vi arbejder på, og de spørgsmål, jeg stiller dig. Dog er jeg ikke clairvoyant, så forvent ikke, at svarene kommer fra oven. De kommer fra dig ❤

Spiritualitet for mig

Siden jeg var barn, har jeg oplevet, at der er mere i verden, end mit øje kan se. Som barn var det både vildt fascinerende og utrolig skræmmende. Jeg havde brug for tryghed, og den fandt jeg i bønnen og i Jesus. Som ung var jeg optaget af andre ting og rakte kun ud mod det spirituelle, når jeg blev bange og utryg. Men det ændrede sig, da jeg var så heldig at sidde ved min farmors seng, da hun døde. Det var så stærk en oplevelse, at det vækkede min dybe længsel efter at forstå og forbinde mig med Gud. Jeg ledte i folkekirken i flere år, og selvom der var dybe oplevelser i kirkerummet, så fandt jeg ikke her, hvad jeg søgte. Jeg har derfor søgt andre steder – ikke mindst i mig selv – og i dag er jeg landet et sted, hvor det spirituelle er en naturlig del af min verden. En naturlig, enorm og uforståelig del, som stadig fascinerer mig dybt, og som jeg ønsker at udforske til mine dages ende.

 

Jeg oplever, at jeg på én gang er menneske og sjæl. Det er det dobbelte perspektiv, jeg har – både i mit eget liv og i min praksis som psykoterapeut og spirituel trainer. Egentlig betyder det bare, at jeg har et ekstra perspektiv på livet. Der er noget, der er større end mig. Noget jeg kan læne mig ind i, noget jeg kan være i kontakt med, og noget jeg kan bringe ind i verden, fordi jeg altid er en integreret del af netop det. For mig er det større Gud, altet, kærligheden, sammenhængskraften, fællesskabet.

 

Det er mit ståsted. Du har sikkert et helt andet, og det er altid det, vi tager udgangspunkt i. Det vi arbejder ud fra og med. Det vigtige her er, at den del af dig er så velkommen. Hvis du ikke har nogle ord for det, er det lige så fint. Og ser du slet ikke dig selv som spirituel, så er det den virkelighed, vi står i sammen.

Er du spirituel?

Ofte stillet spørgsmål

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Book tid