Den 24. januar 2025
Det her er min egen historie om angst. Eller i hvert fald noget af den. Fortalt for at fortælle dig noget om kroppens hukommelse.
Angst har fyldt meget i mit liv. Ikke mindst i en periode på et års tid, hvor jeg faktisk ikke kunne køre bil. Jeg fik det utrolig varmt, fik hjertebanken og følte, at jeg lettede og ikke rigtig var til stede. Alting spændte op – og jeg blev bange for at besvime. Jeg fik med andre ord angstanfald. Det var voldsomt ubehageligt, men jeg besluttede, at jeg ikke ville lade angsten styre mig. Jeg ville være i stand til at køre helt til København, hvis jeg ville det, så jeg tog livtag med angsten for igen at kunne sætte mig bag rattet.
Selvom det er 15 år siden, at jeg generobrede evnen til at køre bil uden angstanfald, så er der stadig dryp af angst i mit liv. Fx har jeg mærket en stivnen og en evne til at glide uden om, hver gang jeg sådan for alvor skulle stille mig frem på de sociale medier og fortælle om mig selv, terapi og min forretning. Det føltes simpelthen ubehageligt, når et opslag om mig gled ud i verden. Som at holde vejret. En anspændthed og en sammentrækning i maven.
Jeg har selvfølgelig arbejdet en hel masse med min angst for at stå frem. Der er et element, der handler om ikke at føle sig berettiget til at sige noget om terapi. Hvor andre nemt kan stille sig op på ølkassen, så har jeg følt, at jeg bare lige skulle lære lidt mere eller vide lidt mere, før jeg gjorde det. Men hvorfor egentlig? Hvad var det, jeg synes var så farligt og ubehageligt? Det har jeg haft svært ved at sætte fingeren på.
I dag fik jeg så en ny brik til puslespillet. Jeg sad og mærkede ind i følelsen, og så poppede der en scene op fra dengang, jeg var omkring 9 år gammel. Jeg gik i tredje klasse og havde en rolle i et teaterstykke. Jeg husker det tydeligt. Vi optrådte med stykket i festsalen på scenen, og nedenfor sad forældrene i den mørke sal. Jeg var spændt, men det var også sjovt. Og så husker jeg, at salen på et tidspunkt griner ad mig, og jeg ved ikke hvorfor. Bagefter finder jeg ud af, at jeg på et tidspunkt er drejet rundt, så min korte lyseblå nederdel er fløjet op – og alle i salen kunne se mine underbukser med pærer på. Skam. Følelsen af aldrig mere at ville i skole.
Historien havde jeg næsten glemt, men jeg kan huske, at jeg har grinet ad den og fortalt den som – ha, ha – dengang de så mine pære-underbukser. Men i dag mærkede jeg skammen – og dermed fik jeg foræret en forbindelse mellem den skam fra dengang og den frygt jeg har i dag for at træde frem. Jeg er simpelthen bange for at stå på den scene igen og opdage, at alle kan se mine pære-underbukser…
Kroppen har sin egen hukommelse, og i dag fik jeg ført mig selv tilbage til en vigtig scene, som skabte en frygt i forhold til at træde frem for verden. Jeg fik også taget hånd om skammen og oplevelsen – og transformeret den. Og nu sidder jeg så og skriver et personligt blogindlæg for første gang.
Det kan synes underligt, at så lille en oplevelse kan sætte et stort et aftryk i et menneske. Men det kan den. Når jeg har mennesker i terapi og hypnose, så lander vi tit i situationer, som de slet ikke kan huske med deres bevidste sind. Men kroppen kan. Ved at følge følelser og kroppens fornemmelser, kan der opstå en helt ny forståelse, og der kan ske en forløsning på et kropsligt og følelsesmæssigt plan, der kan gøre en kæmpe forskel.
Hvor mærker du modstand og angst i dit liv?
Book en uforpligtende og gratis forsamtale og find ud af, om terapi eller hypnose hos mig er noget for dig. Send en sms til 4276 8643 – eller via Book-knappen.
Velkommen hos registreret psykoterapeut og hypnoterapeut Eva Strøm i Aarhus.
© 2025 Menneske i Verden – Designet af Aveo web&marketing