Og nej… det er sikkert ikke logisk, hvis du forestiller dig, at du kan forstå dine følelser og handlinger ud fra dine forestillinger om, hvordan du logisk set “burde” tænke, føle eller handle.

 

Vi handler oftest på baggrund af vores følelser – og de følger ikke nogen logik, som vi kan tænke os til. Til gengæld følger de en helt anden logik, nemlig kroppens og følelsernes. En “overreaktion” på en oplevelse i nuet hænger altid sammen med en tidligere oplevelse/følelse, der bliver aktiveret. Du bliver “trigget”, kaldes det.

 

 

Måske har du i din barndom oplevet, at din mor blev kold og afvisende, når du opførte dig på en bestemt måde. Det gav dig en bestemt fornemmelse i din krop, måske kvalme, og når du i nu’et oplever en anden person reagere med kulde, genoplever du fornemmelsen af kvalme og kommer helt automatisk til at reagere på samme måde, som da du var barn.

 

Måske fik du som barn travlt med at gøre mor “glad igen” ved at sige undskyld og glatte ud. Måske trak du dig selv væk og sad alene med dine følelser. Uanset gør du nu – som voksen – det samme i situationer, der minder dig om fortiden. Du opdager sandsynligvis ikke forbindelsen i nu’et. Du agerer bare per automatik – på baggrund af det, du lærte som barn.

 

 

Så når der sidder et menneske i stolen overfor og fx undrer sig over, at hun altid får sådan et kæmpe behov for at fikse og sige undskyld, når der er optræk til uenighed, så giver det altid mening. Der er altid en historie, som ligger bag den trang. Der er altid en følelse og fornemmelse fra fortiden knyttet til handlingsmønsteret.

At se historien og opdage, at det mønster, du har, er helt forståeligt, er første skridt til at ændre det.

 

 

Så hvor er det, du “overreagerer” i dit liv?