Eva Strøm, den 7. april 2025
Drømmer du om at være tryg i dig selv. At være ubekymret, når du er sammen med andre og føle, at du kan være helt dig selv? Det kan jeg virkelig godt forstå. Heldigvis er et godt selvværd noget, du kan arbejde på.
Kender du den indre kritiker? Det er den stemme, der har travlt med at vurdere, om du nu er “god nok” eller gør det “godt nok” i hver eneste situation, du er i. Det er den, der kan genspille situationer for at tjekke, om det nu var ok, at sige eller gøre, som du gjorde. Den, der skælder dig ud og fortæller dig, hvor forkert du er, og hvor meget du “burde” forandre dig. Kender du den stemme?
Så skal du bare vide, at den hænger uhjælpeligt sammen med det, du tænker og tror om dig selv.
Vi får alle en masse overbevisninger om os selv i løbet af vores liv. Det kan være positive overbevisninger som: “Jeg er god nok lige som jeg er” og “Jeg har tillid til mig selv og andre”. Prøv lige at forestil dig at gå ind i et rum fyldt med nye mennesker med de to overbevisninger. Det ville være let og sjovt 🙂 Du ville være fri til at møde mennesker, snakke frit og være dig selv. Uden tanker om, hvordan de andre mon opfatter dig.
Desværre har mange fået nogle helt andre overbevisninger med sig. Det kan fx være overbevisninger om at være forkert, for meget, for irriterende, ikke klog nok, ikke smuk nok … og fortsæt selv listen. Det er ikke sikkert, at du er bevidst om dine negative overbevisninger. De ligger i det underbevidste sind og styrer dine tanker, dine følelser og din adfærd. Men det kan du faktisk gøre noget ved.
I et forløb hos mig arbejder vi med dit selvværd på forskellige måder. Men typisk kommer du igennem følgende faser:
Er du klar til forandring?
Du kan altid få en gratis og uforpligtende snak med mig, inden du booker en tid.
Velkommen hos registreret psykoterapeut og hypnoterapeut Eva Strøm i Aarhus.
© 2025 Menneske i Verden – Designet af Aveo web&marketing